Nosework 

 

Nosework er en aktivitet/hundesport, hvor hunden bruger sin fantastiske lugtesans og evne til at søge og identificere lugte.  

 

I indlæringen anvender vi godbidsøg for at motivere hunden til at søge og senere laves en parring med godbid og duft så hunden efterhånden lærer at søge udelukkende på duften. Den første duft der søges på, er lavendel. 

 

Nosework er ikke kun en sjov aktivitet, men det styrker også båndet mellem ejer og hund og giver hunden mental stimulering. Alle hunde kan deltage, uanset alder og race.  

 

Holdet er både for hunde som ikke før har stiftet bekendtskab med nosework og for hunde der er begyndt at søge på lavendel.  Træningen tilpasses individuelt deltagerne på holdet. 

 

Udgangspunktet for træningen er dyrskuepladsen i Ringe, men vi vil også træne forskellige andre steder. Nogle gange vil træningen foregå udendørs og nogle gange indendørs.  

 

Der trænes i de 4 forskellige miljøer: 

  • * Indendørs søg 

  • * Udendørs søg 

  • * Beholdersøg 

  • * Køretøjssøg 

Nyheder

Sponsorer